Idéen bag UNIK TV-ophæng

Vi har været campister i mange år, og de første år havde vi et lille tv i forteltet. Men som tiden gik, og vores børn blev store, ville de helst ikke undvære deres spillekonsoller.

Vi startede med et lille TV på en stol eller et gammelt bord, men det var ikke særligt stabilt.

Vi kiggede efter en brugbar løsning i kataloger og forskellige camping-forretninger, men uden held.

Derfor tog vi sagen i engen hånd - vi ville skabe noget UNIKT
- deraf navnet til vores idé: UNIK TV-ophæng.

Det måtte kunne lade sig gøre at få et stort tv med på campingferie, så vi gik i gang med at tegne vores idéer. Da manden i huset er gammel tømrer og hans svigermor gammel syerske, blev der hurtigt savet, klippet og syet en prøve. Vi afprøvede forskellige måder, systemet kunne hænges op på, og til sidst stod vi klar med en demo.

Vi tog den med på vores sommerferie til Italien, og det var en stor fornøjelse for vores børn og deres kammerater. Særligt når vejret ikke viste sig fra sin gode side, kunne man jo altid spille en gang Wii golf eller dart.

Især var der en episode omkring Tour de France, hvor mand og børn selvfølgelig skulle sidde foran skærmen og heppe på deres idol.
Det vakte stor opsigt, og folk strømmede til. De blev inviteret til at kikke med, og da der kom flere til, flyttede vi blot tv-ophænget ud ved fronten af teltet, så alle kunne sidde og se tv. Der var hygge med pølser på grill, øl, sodavand og vin - på tværs af nationalitet.

Der blev spurgt med stor interesse til vores tv-ophæng, om hvor vi havde købt den. De syntes, det var en genial idé, og det gav os blod på tanden til at starte en produktion.

Sommerferien blev brugt til at fremstille en model, som vi ville kunne stå inde for med hensyn til stabilitet og ophængssystem og som samtidig skulle være fleksibel og nem at hænge op.

Vi er nu stolte af at kunne præsentere vores unikke TV-ophæng, der findes i forskellige designs. Det er 100% danskproduceret med stof fra Kvadrat i Ebeltoft, og vi håber, at I vil blive lige så glade for det
som vi er :-)

Klik her for priser og bestilling >



UNIK TV-ophæng
- Se video
- Ideen bag
- Pris og bestilling
Kontakt
Til forsiden